Ide og vision

RTC er Danmarks førende virksomhed indenfor servicelogistik til slutkunder – dvs. hvor der foretages mere end blot aflevering af en forsendelse til en kunde. Vores kernekompetencer ligger i, at udføre værdiskabende services hos slutkunden i forbindelse med leverancen, som eksempelvis kan være montage af møbler, installation af hårde hvidevarer eller opsætning af fjernsyn.

Vi er innovative, og udvikler gerne nye typer ydelser og services sammen med vores kunder!

 

Historie

RTC Transport A/S er en privatejet virksomhed, der blev etableret i 2006 af Expert Danmark A/S. I 2010 købte den nuværende ledelse selskabet ud af Expert-koncernen.

Vores kernekompetence er at udvikle unikke logistikløsninger målrettet detailhandlens levering til slutkunder. Det omfatter både informationsflowet og det fysiske vareflow fra start til slut. Et vigtigt parameter i vores løsninger er, at sikre slutkunden ikke bliver fanget mellem RTC og retaileren.

 

Topledelse

Administrerende direktør: Peter Andersen Røddik

Driftsdirektør: Peter Bardrum

 

Fakta om RTC

Inden for det seneste år har RTC

  • besøgt 21% af alle danske husstande
  • kørt 3.836.000 km
  • handlet og scannet mere end 2,1 millioner kolli
  • foretaget 548.661 serviceleveringer
  • udsendt 1.127.000 leveringsadviseringer o.l. via SMS og e-mail

Se mere om RTC på CVR.DK og PROFF.DK

 

Gazelle priser

RTC er udnævnt som Gazelle virksomhed i 2014, 2018, 2019 og i 2020. Prisen uddeles en gang årligt af Børsen og gives til de hurtigst voksende virksomheder i Danmark.

Vi er super stolte af disse priser, som vi ikke ville have fået uden en kæmpe arbejdsindsats af alle medarbejdere i RTC.

RTC er medlem af DI (Dansk Industri).

RTC har overenskomst med 3F for chauffører, lager- og terminalarbejdere.

https://www.danskindustri.dk/

RTC er medlem af FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel).

https://www.fdih.dk/medlemmer/rtc-transport-a-s/m-11011

 

Vi vokser!

RTC har siden 2010 udviklet sig meget positivt, og har haft en markant vækst hvert år. Vores unikke kundetilpassede løsninger, og fokus på kvalitet, betyder at vi fastholder eksisterende kunder samt tiltrækker nye.

Vi tager naturligvis gerne nye kunder ind, men kun hvis der er en god balance mellem hvad der ønskes, og hvad vi kan tilbyde. Er vi ikke sikre, siger vi hellere nej tak. Vi ønsker ikke at vokse for enhver pris, for vi ønsker ikke at risikere stabiliteten på eksisterende kunder.

Miljø politik

Som en ansvarsbevidst virksomhed, søger vi hele tiden efter muligheder for at beskytte miljøet og naturlige ressourcer. Vi stræber efter at belaste det omgivende miljø mindst muligt ved, at anvende den bedst tilgængelige teknologi og færrest mulig ressourcer indenfor vores miljømæssige, tekniske og økonomiske råderum.

Vi informerer og motiverer vores medarbejdere til at handle i henhold til virksomhedens miljøpolitik, og inddrage alle relevante medarbejdere i miljøarbejdet for at overholde gældende lovgivning og arbejdsmiljøregler. Vi vil have en åben dialog om miljømæssige forhold, internt og eksternt, og tilskynde vores leverandører, at levere kvalitets- og miljømæssigt forsvarlige produkter og serviceydelser.

 

Persondatapolitik

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger?

Brug for at komme i kontakt med os?

Kontakt os